• 1. Et simpelt regnestykke...
• 2. Hvem er de ledige egentlig?
• 3. Hvad nu hvis ledigheden faldt til nul?
• 4. Cost-Benefit - en by i Rusland?
• 5. Om lediges kvalifikationer
• 6. Om ministerens kvalifikationer
• 7. Hvad skal vi med arbejde?
• 8. Polske håndværkere og danske ledige?
• 9. Beskæftigelsesministerens to ansigter
• 10. Er der da slet ikke noget godt at sige?
• 11. Hvad rager det mig hvad folk føler?
• 12. Hvad skal vi i det hele taget med AF?
• 13. Mon AF lever på en fremmed planet?
• 14. Claus Hjort - Tryllekunstner?
• 15. Forslag til opgørelse af ledighed
• 16. Om motivering og sund fornuft
• 17. Claus slår til igen...
• 18. Det ugentlige besøg på Jobnet

  

Der er i dag omkring 145.000 ledige, når man ikke regner de personer, der er i forskellige former for aktivering med. Antallet af ledige - virkelige - jobs er svært at opgøre, men lad os antage at antallet er 35.000. Hvis man videre forudsætter, at enhver af de 145.000 ledige er kvalificeret til ethvert af de 35.000 ledige jobs (det er de sikkert ikke), når man frem til, at der stadig er 110.000 ledige tilbage, når samtlige ledige stillinger i Danmark er besat.

Fik du fat i dette Claus?

110.000 PERSONER ER STADIG LEDIGE, NÅR ALLE LEDIGE STILLINGER I DANMARK ER BESAT!!!

Resultatet af dette simple regnestykke kan hverken du, arbejdsformidlingen, dronningen eller Vorherre lave om på - UDEN AT SKABE NOGLE FLERE JOBS, der passer til de kvalifikationer, som de 110.000 ledige personer besidder, eller kan uddannes til at få.

Lediges kvalifikationer
En fornuftig person vil derfor starte med at undersøge hvilke kvalifikationer de mange ledige har for at få at vide hvilke jobs, der skal skabes. Og - ikke mindst - om samfundet har brug for den slags stillinger.

Viser det sig nu, at "samfundet" har behov for løsning af opgaver, der ikke i dag løses af det selvstændige arbejdsmarked (som er ansvarlig for de ovennævnte 35.000 opslåede stillinger), er det tid, at lægge hovedet i blød og tænke sig godt om.

Hvor i Danmark er der brug for nye virksomheder og hvilke produkter skal disse virksomheder producere? - Produkter der vel at mærke ikke allerede leveres af det selvstændige arbejdsmarked. Penge er i denne forbindelse ikke noget problem, idet der på finansloven er afsat ca. 20 milliarder til netop denne opgave.

110.000 i arbejde!
Det er ikke nogen ringe opgave, at skabe reel beskæftigelse til 110.000 personer med alle mulige forudsætninger og uddannelser. Desværre går det ret skidt med løsningen af denne opgave. Ledighedsministeren prøver med vekslende held, at tvinge landets kommuner til at oprette kunstige stillinger.

Eller man opretter primitive 5-ugers jobsøgningskurser, med et indhold, der ville få elever i 5. klasse til at slå sig på lårene af grin og prøver at bilde sig selv og andre ind, at kursusdeltagelse er en slags arbejde.  Mens der ikke skabes mange jobs med et relevant indhold. Men det allerværste er at det egentlige formål ikke er at få løst efterspurgte opgaver, men at få så mange ledige som muligt klassificeret som ikke-ledige med det formål, at pynte på arbejdsløshedsstatistikken så der kan scores nogle billige politiske points.

  

Det billede mange ser for sig, når de tænker på en ledig, er ikke så sjældent en subsistensløs person, der hænger udenfor den lokale station med en øl i hånden og en cigaret i munden - når de nyttige borgere sent om aftenen udmattede vender hjem fra en lang dag på arbejde. Af uransagelige grunde vedligeholder man fra ministerium, medier og offentlige autoriteters side dette billede af en ledig person - man kunne kalde det en "arbejdsløs-prototype".

Ved nærmere eftertanke er grundene måske ikke så uransagelige: Alle disse institutioner lever jo i større eller mindre grad af ledige, som sikrer dem en tryg hverdag med en god indkomst.

Heterogen gruppe
Man har endnu ikke fattet, at gruppen der udgøres af de 110.000 ledige er meget heterogen. Der findes alt fra sociale tilfælde med alskens fysiske og psykiske dårligdomme som slet ikke burde registreres som ledige, men som hører til i det sociale system (så flyt dem dog fra gruppen af ledige til den gruppe de retteligen tilhører) til personer som jeg selv: 60 år med en høj uddannelse, der står med det ene ben i efterlønnen efter 120 afslag på stillings-ansøgninger.

Sorter ledige efter kvalifikationer
Med andre ord: Start med at sortere de 110.000 ledige personer. Fjern alle, der ikke hører til i gruppen af  personer, der er i stand til at bestride et normalt arbejde samt alle, der ikke gider at arbejde eller ikke længere er motiveret. Giv dem deres understøttelse og lad dem være i fred. Der er alligevel ingen arbejdsgivere der vil have fornøjelse af at ansætte sådanne personer. Og Danmark er altså ikke tjent med at have tiggere og indbrudstyve rendende rundt for at skaffe det daglige brød til sig selv og familien.

De motiverede
Resten - de motiverede - vil naturligvis selv sørge for at uddanne sig, skifte fag, løbe arbejdsgivere på døren for at sikre sig en plads på arbejdsmarkedet. Der findes jo blandt denne gruppe personer med meget forskellig uddannelse og erhvervserfaring: Fra nyuddannede akademikere til ministre og Af-medarbejdere, der er uden arbejde efter ansvaret for at finde egnet arbejde er flyttet til de ledige personer. Et godt eksempel på, at denne metode fungerer er "Senior Erhverv Danmark", som er beskrevet i afsnit 5 nedenfor.

Jo, jeg ved godt, at dette er en utopi, men måske alligevel en tanke værd...

  

Tænk hvis miraklet skulle indtræffe: Den sidste ledige blev ansat i en fast stilling med pension og hele molevitten.

Hvem skal fyres ?

Så skulle man til at fyre beskæftigelsesministeren, afskedige samtlige ansatte i arbejdsformidlingen, og med dem de eksterne aktører, lærere der laver kurser for ledige, cand. jur'er i ministeriet, der udpønser love, cirkulærer og regler, hele IT organisationen i arbejdsmarkedsstyrelsen, der sidder og regner på om indsatsen hjælper og til sidst skulle man skrotte Jobnet samt de folk, der vedligeholder det - plus de IT folk, der sidder og nørkler med at lave et nyt Jobnet.

For slet ikke at tale om alle de ubesatte stillinger, der ville opstå rundt omkring i de kommunale og statslige virksomheder, der i dag besætter et stort antal stillinger med ledige (med offentligt løntilskud). Disse mange stillinger skulle enten nedlægges eller opslås på normale vilkår til overenskomstmæssig løn. Det ville slå bunden fuldstændigt ud af kommunekasserne.

Parkinson
Enhver kan jo med Parkinson sige sig selv, at ledigheden aldrig vil få lov til at falde til nul. Der er altfor mange personer, hvis virkelige interesse er at bevare ledigheden - gerne så høj som muligt. Og vi er her oppe mod meget stærke kræfter.

Hykleri
Det værste er imidlertid hykleriet: Samtlige institutioner, der er involveret i håndtering af ledige vrider hænder og beklager den alt for store ledighed. For så, når ingen kikker, at grine smørret og være ganske tilfredse med den tingenes tilstand, der giver dem en tryg tilværelse på de lediges bekostning.

Spørgsmålet her er hvem der udnytter hvem? Ledige modtager ganske vist deres indkomst fra samfundet, men vedligeholder samtidig en betragtelig del at samfundet ved at give arbejde til en række højtlønnede personer. Og ved at fungere som skruebrækkere sikrer, at en lang række opgaver i samfundet udføres selvom disse jobs ikke udbydes som regulære stillinger. Se eksempel hvordan man på turistbureauet i Maribo holder 6 stillinger ude fra det normale arbejdsmarked ved hjælp af ledige.

  

Nej, Cost-Benefit er ikke en by i Rusland, selvom man tilsyneladende er af den opfattelse i beskæftigelsesministeriet. Cost-Benefit er - som ordene antyder - noget, der har at gøre med at vurdere sammenhængen mellem en investerede udgift og det udbytte man forventer at få af indsatsen.

Beskæftigelsesministeriet bruger omkring 20 milliarder (2005) til forskellige foranstaltninger til reduktion af ledigheden. Ministeriet har som diskuteret under punkt 3. Hvad nu hvis ledigheden faldt til nul?, ingen reel interesse i, at ledigheden falder og beskæftiger sig formentlig derfor ikke med Cost-Benefit analyser (hvis man gør, fortæller man i hvert fald ikke om det). 

Det Økonomiske Råd
Som inspiration for ministeriets medarbejdere kan henvises til en kronik i Politiken fra 20. marts 2003 skrevet af det Økonomiske Råds formandskab (Torben M. Andersen, Jørgen Birk Mortensen og Søren Bo Nielsen). I kroniken beskrives vigtigheden af, at indrage en samfundsøkonomisk vurdering ved politiske beslutninger. Når beløbene, som det er tilfældet ved ledighedsbekæmbelsen, nærmer sig 20 mia. skulle man mene, at en cost-benefit analyse inden igangsætning af projektet er meget relevant.

Desværre er man i ministeriet tilsyneladende ret ligeglad med, om man får valuta for de midler man anvender - og bruger i stedet sin tid på at retfærdiggøre sin egen effektivitet på forskellig vis.

Hvor er opgørelse af udgifter?
Se for eksempel Rambøl managements store undersøgelse for arbejdsmarkedsstyrelsen. Der står ikke et ord om, hvad den undersøgte indsats har kostet - eller om resultatet af indsatsen er for forskelligt fra forholdene i en "ubehandlet" kontrolgruppe. Man anvender i det hele taget ikke begrebet kontrolgruppe ved vurdering af sin indsats.

Som naturvidenskabelig forsker gennem 35 år tror jeg ikke, at jeg en eneste gang har været ude for en analyse, hvor effekten af en behandling ikke er bedømt udfra en ubehandlet kontrolgruppe. Uden en kontrolgruppe er det ganske enkelt umuligt at vide, om den behandling man har anvendt, har påvirket tingenes tilstand.

Det forekommer mig, at man ved indsatsen mod arbejdsløsheden og den efterfølgende vurdering af om indsatsen har virket, snarere hælder til metoder, der er almindelige indenfor religiøse bevægelser, nemlig tro.

Kontrolforsøg?
Skulle man følge almindelige principper for opstilling af forsøg, burde man udvælge to grupper ledige af nogenlunde ens sammensætning med hensyn til køn, alder, baggrund, uddannelse etc. Den ene gruppe udsættes for de forskellige beskæftigelsesforanstaltninger, der anvendes for at fjerne dem fra ledigheds-køen. Og man husker, at skrive ned, hvor meget indsatsen koster. Den anden gruppe - kontrol gruppen - gør man ikke noget ved.

Efter en passende tid tager man sin lommeregner frem og beregner hvor mange fra de to grupper, der har fået fast arbejde. Hvis der er flere i den behandlede gruppe end i den ubehandlede, der har fået arbejde, kan man hurtigt regne ud, hvad hver ekstra fastansættelse har kostet. Er antallet det samme for de to grupper har indsatsen - og pengene - været spildt.

Og først da kan man afgøre, om resultatet er den økonomiske indsats værd - eller om de anvendte midler bedre kunne anvendes på andre måder. Eller slet ikke.

  

Et selvskabt problem ved løsning af beskæftigelsesproblemer er, at man ikke har præcise oplysninger om de lediges uddannelse og beskæftigelsesmæssige baggrund. Det betyder, at man ikke kender målgruppen for de aktiviteter man iværksætter: Man sender højtuddannede akademikere på kurser, der er beregnet for personer uden større boglig uddannelse - og forlanger af personer uden ringeste viden om anvendelse af computere, at de lægger deres cv på Jobnet inden udløbet af den første ledighedsmåned og at de fremstiller formfuldendte, skriftlige ansøgninger.

Alt sammen uden at man aner om det gør nogen gavn eller - hvad der er meget værre - uden at vide hvilke konsekvenser det har for de personer, der udsættes for behandlingen. Alt sammen baseret på forskellige løse formodninger om nyttevirkningen. På et jobsøgningskursus, som jeg selv deltog i (jeg har i parentes bemærket 15 års erfaring i software design) var halvdelen af deltagerne uden nogen som helst erfaring med computere. Hvad begrundelsen for at sammensætte gruppen af ledige på denne måde fortoner sig i tågerne.

Havde man inden deltagerne blev udvalgt gjort sig den ulejlighed, at sammensætte gruppen på en måde, så deltagernes forudsætninger blot var nogenlunde ens ville tiden - og pengene - ikke være fuldstændig spildt for samtlige deltagere.

Senior Erhverv Danmark
Et nyligt eksempel på dette er organisationen "Senior Erhverv Danmark", som det er lykkedes - med et offentligt tilskud på kun 7,7 mio.  at få over halvdelen (800 af 1400 medlemmer) af sine medlemmer, som vel at mærke alle er mindst 50 år, i regulære jobs (uden offentligt tilskud) til en pris af ca. 10.000 per person. Og dette er vel at mærke sket helt uden medvirken af det offentlige aktiveringssystem. (kilde: Jyllands-Posten 11. januar 2006)

Havde det offentlige beskæftigelsessystem været lige så effektivt som "Senior Erhverv Danmark" (målt ved en Cost-Benefit analyse) ville samtlige 110.000 ledige været i beskæftigelse nu i regulære jobs. Og der ville endda være penge tilbage til at få yderligere 90.000 i arbejde.

Denne løsningsmodel var måske værd at overveje - inden man kommer for godt i gang med at oprette de nye jobcentre, som sikkert ikke bliver billigere end det gamle system - og næppe mere effektive.

  

Man kan spørge sig selv, hvordan man i beskæftigelsesministeriet kan anvende meget betydelige skattemidler uden, at de mest basale undersøgelser er udført for at undersøge, om pengene anvendes på en ansvarlig og hensigtsmæssig måde. Og hvis sådanne undersøgelser er foretaget, har man ikke gjort sig særlig store anstrengelser for at delagtiggøre offentligheden i resultaterne.

Claus Hjorts curriculum vitae
En del af forklaringen får man muligvis ved at studere Claus Hjort Frederiksens - meget korte - curriculum vitae. Man ser, at han stort set ingen erhvervserfaring har, men har tilbragt sin tid indenfor det politiske system siden han som 26 årig i 1973 blev ansat i Venstres folketingsgruppes sekretariat.

Det er efter min mening meget uheldigt, at have en person, der har så ringe erfaring på arbejdsmarkedet til at administrere beskæftigelsespolitikken i Danmark. At han endvidere mangler skoling i vurdering af selv enkelte sammenhænge mellem indsats og udbytte - og de deraf afledte økonomiske konsekvenser gør ikke sagen bedre.

En trossag
Jeg mener ikke hermed, at en minister nødvendigvis behøver, at være faglig ekspert på sit ansvarsområde. Men det er uacceptabelt, at han tilsyneladende anvender metoder til styre indsatsen mod arbejdsløsheden, der hører hjemme i kirkeministeriet, der jo beskæftiger sig med trosspørgsmål.

Billedet ovenfor er venligst udlånt af Folketingets statsrevisorer i foråret 2005. Det skal bemærkes, at Claus Hjort Frederiksens næse meget hurtigt antog sin normale størrelse. Så revisorernes indsats havde kun meget forbigående virkning, inden alt igen var ved det gamle. Bortset fra at stablerne af cirkulærer hos AF afdelingerne rundt omkring i landet var blevet et par ark højere. Men så gik tiden da med det...

Da det ikke fremgår af ministerens curriculum vitae, at han har nogen formel uddannelse i matematik, har jeg illustreret de indlæg hvori der indgår beregninger med regnestykkerne skrevet med kridt på gammeldags sort tavle - så alle kan være med.

  

Normale mennesker opfatter arbejde som et middel til at løse en opgave. Med andre ord: Rækkefølgen er

     Opgave è Arbejde è Løsning af Problem !!!

Et eller andet sted undervejs er der gået kludder i arbejdsministeriets opfattelse af denne rækkefølge. For ministeriet er rækkefølgen tilsyneladende:

     Arbejde è Løsning af problem è Opgave ???

Læseren ser vel forskellen. Normalt starter aktiviteten "Arbejde" med en "Opgave" som så ved hjælp af en passende mængde arbejde bliver løst.

Det omvendte rækkefølge virker på normalt begavede mennesker temmelig ubegavet. Hvem ville drømme om at begynde et arbejde uden at arbejdet indgik i en eller anden form for opgaveløsning med relation til selve arbejdet.

Problemløsning
Og ikke alene er beskæftigelsesministeriets rækkefølge forkert. Problemløsningen har heller ingen relation til selve arbejdet. Problemet for ministeriet er selve arbejdsløsheden og ikke konkrete uløste samfundsopgaver. Derfor er man nødt til at opfinde opgaver, som samfundet ikke har fundet det nødvendigt at ansætte folk til at udføre.

Man griber derfor til forskellige tiltag for at opfinde samfundsopgaver, som man derpå påstår er meget vigtige. Man fyrer for eksempel alle pedelmedhjælpere i landet og påstår dernæst, at denne meget vigtige samfundsopgave ikke bliver løst af det normale arbejdsmarked. Derfor bliver man nødt til at tvinge nogle af de ledige til - med offentligt tilskud - at udføre denne vigtige samfundsopgave.

Eller man plager forskellige private erhvervsvirksomheder om at lade en del af deres normale arbejde udføre af ledige med offentligt tilskud - i stedet for at ansætte deres medarbejdere ad de sædvanlige kanaler. At man dermed forvrider konkurrenceforholdene mellem virksomhederne anser man ikke for et problem.

Besøg den hemmelige liste
Du kan se hvilke virksomheder, man mener fortjener offentligt tilskud til ansættelse af medarbejdere ved at besøge den hemmelige liste på jobnet.dk.

Password til den hemmelige liste er:

Marts:	R06tilskudmarts06
April:	R06tilskudapril06
Maj:	R06tilskudmaj06

og så videre...

Det er ret interessant læsning. Blandt andet er det bemærkelsesværdigt, at en stor del af virksomhederne er anonyme; som om de selv er klar over, at deres forehavende ikke er helt fint i kanten.

Pizzabagere
Et konkret eksempel: Blandt jobannoncerne på den hemmelige liste over stillinger med offentligt løntilskud fandtes før jul 2005 to stillinger som medhjælp i pizzaforretninger!

Kære Claus Hjort Frederiksen: Hvorfor i alverden skal enkelte af landets pizzabagerier kunne ansætte medarbejdere med skattebetalt tilskud til aflønning af deres medarbejdere?. Hvorfor er det ikke alle pizzabagerier, der skal støttes? Hvorfor skal samfundet i den hele taget yde tilskud til pizzabagerier? Mener du virkelig, at det er en samfundsopgave? - Hjælp!!

Det overstiger min fatteevne, at befolkningen i Danmark finder sig i, at landets beskæftigelsesministerium, klatter befolkningens surt tjente skatteindbetalinger væk til sådanne formål.

Det hemmelige cirkus
Jeg tror, at den eneste grund til at denne absurde cirkusforestilling kan opføres er, at der er så få personer i landet, der er klar over at forestillingen eksisterer. Og spørger man i ministeriet får man sandsynligvis Venstres standardsvar på ubehagelige spørgsmål: "Der er ikke noget at komme efter" - og det er der formentlig heller ikke - dér.

Stillinger med løntilskud, februar 2006
Det er uklart hvorfor man fra AF-Storstrøm's side forsøger, at skjule disse stillinger. Jeg forstår heller ikke hvorfor mange af de virksomheder, der forsøger at ansætte personer med løntilskud vælger at være anomyme. Se data fra 27. februar 2006, de første 100 stillinger på den hemmelige liste.

Bemærk at de ældste stillingsopslag på listen stammer fra den 9. september 2005, er altså næsten et halvt år gamle. Enten er det meget vanskeligt, at besætte en betragtelig del af disse stillinger - eller også anser AF-Storstrøm det ikke for umagen værd, at holde denne liste opdateret.

Det er måske en af forklaringerne på, at listen er hemmelig: Så kan AF tage lidt lettere på vedligeholdelsen, idet man vel antager, at de ledige nok er så sløve, at de ikke brokker sig over at blive forsynet med ubrugelige, et halvt år gamle oplysninger. Arrogant ! - og i andre, seriøse virksomheder formentlig fyringsgrund.

Med det faldende antal ledige skulle man ellers tro, at der var rigelig tid til at udføre sit arbejde ordentligt. Det er jo helt andre toner, der lyder, hvis en ledig ikke møder op til en aftale: Her har sløseri helt anderledes alvorlige konsekvenser, som AF ikke forsømmer nogen lejlighed til at gøre Deres kunder opmærksomme på.

  

Man ser i håndværkerkredse på Lolland og Falster ikke med venlige øjne på polske håndværkere når de tropper op på byggepladserne og går de lokale håndværkere i bedene - og måske endda til en ringere timeløn.

Maribo turistbureau
Der er derimod ingen, der løfter et øjenbryn, når man på Maribo turistbureau (og mange andre steder for den sags skyld) hidkalder ledige til at besætte stillinger i turistbureauet med ansættelsesvilkår, der er langt fra bureauets fastansattes.

Hvor er fagforeningerne?
Hvor er fagforeningerne? - Sover de, eller er også de ligeglade, når deres medlemmer ansættes under højst tvivlsomme betingelser. For at blive fyret efter et års forløb for at give plads til nye ledige med tilskud. Uanset om det lovmæssige grundlag er uangribeligt, er det umoralsk og samfundsskadeligt i mine øjne.

Og den eneste grund til, at det kan fortsætte, er at denne praksis foregår lidt i det skjulte og ikke er genstand for offentlig debat.

Så det ikke kan misforstås:

HVIS DER ER BRUG FOR MEDARBEJDERE PÅ MARIBO TURISTBUREAU - SÅ ANSÆT DA FOR F... NOGLE PERSONER PÅ NORMALE ANSÆTTELSESVILKÅR.

Og lad være med at udnytte beskæftigelsessituationen til at misbruge ledige til at bestride ganske normale jobs på turistbureauet.

  

Hvis man leder efter logik, sammenhæng og fornuft i beskæftigelsesministeriets ledighedspolitik, leder man desværre forgæves. På den ene side erklærer ministeren, at han meget gerne ser, at ældre medarbejdere forbliver på arbejdsmarkedet udover det tidspunkt, hvor overgang til efterløn kan ske.

Tilbud - Påbud
På den anden side forsøger man at tvinge ældre ledige til at forlade arbejdsmarkedet efter deres 60 års fødselsdag ved at henvise dem til stillinger, som man antager er så uacceptable, at de ældre helt mister modet, giver op og går på efterløn - og dermed ikke længere tæller med, når antallet af arbejdsløse gøres op.

Min egen erfaring med dette problem er beskrevet i detaljer andetsteds på denne hjemmeside (se: under punkterne Et ansættelsesforløb og Pedelmedhjælper). Her vil jeg blot påpege denne tvetungede opførsel, som jeg mener er uværdig for en Venstre politiker - ja for en hvilken som helst politiker for den sags skyld.

Venstre ved du hvor du har - måske...
Det er meget afslørende for en politiker, at han offentligt beskriver sine ønsker og hensigter - og så i handling gør det stik modsatte - og det i et parti, der som slogan anvender: "Venstre ved du, hvor du har" - Næh, Venstre ved man netop ikke hvor man har, i hvert fald ikke når det drejer sig om Venstres beskæftigelsesminister.

Og igen er den eneste grund til, at man slipper af sted med denne form for politisk arbejde, at den almindelige befolkning intet aner om det. Og ikke har fantasi til at forestille sig, at der opereres på denne måde. I hvert fald bliver de fleste meget overraskede, når de læser de forskellige dokumenter på denne debat side.

Jeg er naturligvis opmærksom på, at de opfattelser og meninger, jeg har præsenteret her, udelukkende afspejler mine egne erfaringer. De har dog så meget hold i virkeligheden, at de beskrevne sagsforløb kan verificeres, skulle nogen være interesseret, ved hjælp af diverse referencer og links.

Manipulation
Portrættet af ministeren ovenfor er lavet ved en anden type manipulation end den, der normalt anvendes i beskæftigelsesministeriet. Ministeren ser ikke sådan ud i virkeligheden. Når han viser sig offentligt har han kun et enkelt ansigt.

  

Nu er alt heldigvis ikke lige begrædeligt. Min hovedanklage mod beskæftigelsesministeren er hans manglende personlige erfaring fra det virkelige erhvervsliv og - ikke mindst hans mangel på forståelse for den virkning hans mange divergerende udtalelser har på "almindelige" mennesker, der er uden arbejde. Men man kan vel ikke forvente andet fra en person, der fra sin tidlige ungdom har bevæget sig indenfor det politiske system og formentlig aldrig selv har prøvet at være ledig.

Guldkorn
Den blinde høne har imidlertid fat i noget vigtigt (at kalde det et guldkorn er måske at gå lige lovlig vidt) da Claus Hjort Frederiksen for nyligt udtalte (www.berlingske.dk, 14 januar 2006): »For mig er en ung også en, der er under 30 år. Jeg synes, at vi skal give det her forslag særlig opmærksomhed [i.e. ... at udvide ungeindsatsen for dem under 25 år, så den fremover gælder unge under 30 år]. Jeg har ikke betænkeligheder ved, at vi er lidt barske fra samfundets side, når det gælder om at understøtte de unge mennesker i at få nogle kompetencer og en uddannelse,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Ungdomsledighed
Det er jo her det virkelige samfundsproblem ligger, nemlig at mange unge mennesker aldrig kommer i gang med en uddannelse eller et arbejde på det virkelige arbejdsmarked, men vænner sig til et - ganske vist sparsomt - liv på offentlig forsørgelse eller med forskellige offentligt arrangerede aktiveringstilbud, formålsløse kurser uden uddannelsesmæssigt sigte samt andre støttede aktiviteter.

I stedet for at spilde tid og penge på foranstaltninger, der henvender sig til ældre, på kanten af efterløn eller pension bør offentlige midler efter min mening udelukkende anvendes til at hjælpe unge i gang. I hvert fald indtil alle unge er indsluset på arbejdsmarkedet. Så kan man se på ældreproblemet bagefter. Det er jo helt uacceptabelt, at unge kan tilbringe mange år på offentlig forsørgelse, uden at der stilles krav om uddannelse eller beskæftigelse.

Negative incitamenter
Helt galt bliver det, når - som det er tilfældet i dag - den offentlige bistand er større end det man mener, at studerende kan leve for. Man undrer sig over hvem, der er ansvarlig for dette negative incitament til at uddanne sig.

Det samme kan siges om det lige så negative incitament, der ligger i at ledige i støttet beskæftigelse kan imødese en indtægtsnedgang i forbindelse med at tage beskæftigelse.

Den menneskelige natur
Ministeriets indsigt i den menneskelige natur kan ikke være ret stor: Det er vel de færreste normale mennesker, der har lyst til at bruge 8 timer hver dag med tilhørende transportudgifter og -tid for at se det månedlige rådighedsbeløb blive reduceret.

Er man venlig og antager, at ministeren og hans medarbejdere gør deres bedste, må man desværre konkludere, at de ikke er særlig dygtige og at deres bedste er langtfra godt nok. Måske skulle de overlade arbejdet til folk, med lidt større indsigt i den menneskelige natur og en vis viden om normale humane handlingsmønstre.

Fremtiden
Husk på, at samfundet skal eksistere i mange år fremover med resultaterne af beskæftigelsesministeriets og dets ministers uigennemtænkte lovgivning. Men til den tid er ministeren selvfølgelig selv gået på efterløn - han er jo ikke helt ung - og er måske derfor ligeglad med udsigten til fremtidige sociale problemer - der oven i køben ser ud til at nedarves til efterkommere af vore unge bistandsklienter.

  

Roberto Assagioli (1888-1974) definerer begrebet Empati på følgende måde:

”Uanset ens intellektuelle forståelse, er en ægte, eksistentiel forståelse (af et andet menneske) ikke mulig uden empati, det vil sige, at projicere sin bevidsthed ind i et andet væsens. Dens udvikling og anvendelse kræver en holdning af upersonlighed og selvforglemmelse.

Det kan opnås ved aktivt at opvække, eller lade sig gennemtrænge af en dyb menneskelig interesse for den person, man har en vilje til at forstå. Det betyder at nærme sig ham eller hende med sympati, med respekt, og endog medbeundring, som et Du og på den måde etablere et dybere indre forhold.”

Og hvad har Empati så at gøre med Claus Hjort Frederiksen?
Desværre ikke ret meget. Jeg tror ikke, at jeg i mit forholdsvis lange liv har været vidne til en mangel på empati, der nærmer sig den vor beskæf-tigelsesminister og hans disciple i ministeriet viser i ord og handling.

Store dele af den lovgivning, der udgår fra beskæftigelsesministeriet angår de svageste borgere i Danmark. Dette forhold fremgår imidlertid ikke på nogen måde af lovgivningens ord eller i indhold. Der udtrykkes en usædvanlig nedladende og mistænkeliggørenede holdning. At grundlaget for denne u-empatiske lovgivning tilsyneladende hviler på et meget svagt erfaringsgrundlag, gør ikke sagen bedre.

Nysprog og grise
Det lyser ud af dette ministeriums lovgivning for ledige, at formentlig ingen af ministeriets medarbejdere har nogen personlig erfaring med eller viden om lediges baggrund og personlige forhold. Det kan være galt nok.

Men hvad der i mine øjne er værre, er hykleriet: Man anvender et nysprog, der ikke står tilbage for det Orwelske (for de meget interesserede kan for eksempel henvises til det engelske website newspearkdistionary.com).

"For the purposes of everyday life it was no doubt necessary, or sometimes necessary, to reflect before speaking, but a Party member called upon to make a political or ethical judgment should be able to spray forth the correct opinions as automatically as a machine gun spraying forth bullets. His training fitted him to do this, the language gave him an almost foolproof instrument, and the texture of the words, with their harsh sound and a certain willful ugliness which was in accord with the spirit of Ingsoc, assisted the process still further." (citat fra "The B vocabulary" på ovenstående link)."

Måske skulle man i ministeriet tage skridtet fuldt ud og kalde tingene ved deres rette navn: tankeforbrydelse, gammeltænkning, glædeslejr, proleføde etc. Det ville - stadig i det Orwelske univers - bekræfte, at grisene nu er begyndt at gå på to ben! - selvom de måske endnu ikke selv er klar over det. Og måske heller ikke bryder sig om at få det at vide.

En case-story:
Under et fem ugers kursus i jobsøgning, som jeg deltog i april og maj 2005, udspandt sig følgende handlingsforløb: Den meget sympatiske og empatiske kursusleder gennemgik under kurset en række aspekter i et jobsøgningsforløb.

Undervejs skulle hver af deltagerne skrive deres cv samt en simpel ansøgning. Det viste sig, at omkring halvdelen af kursusdeltagerne aldrig tidligere havde anvendt en pc, endsige skrevet et cv eller en ansøgning.

Samtidig blev det fremhævet af kursuslederen, at endemålet med dette kursus var, at samtlige deltagere ved kursets afslutning - ifølge den gældende lovgivning - skulle i beskæftigelse. Og kunne de ikke selv finde en passende stilling, skulle den eksterne aktør sørge for, at henvise dem til et passende - eller upassende - job, der lå indenfor en radius af 3-timers transport fra deres bopæl.

Denne fremtidsudsigt medførte et mindre psykisk sammenbrud for en af deltagerne, der rystende - og rystet - gik hjem og var sygemeldt resten af kursusforløbet.

Set med beskæftigelsesministerens øjne er denne udgang på forløbet naturligvis meget tilfredsstillende: Antallet af ledige faldt straks med én. At antallet af sygedagpengemodtagere samtidig steg med én, er i denne forbindelse uvæsentligt, idet dette tal ikke indgår i vurderingen af de beskæftigelsesfremmende foranstaltningers succes.

Men, men, men...
Det er uværdigt, unødvendigt og uhensigtsmæssigt, at behandle landets svage medborgere på denne måde. Og vidner om, at Empati ikke er en egenskab, der indgår med megen vægt i vore lovgiveres uddannelsesmæssige udstyr. Hvor forestiller man sig, at en psykisk svag, midaldrende person uden pc erfaring passer ind på i dagens globale informationssamfund?

Næh, jeg kan heller ikke umiddelbart få øje på en passende beskæftigelse. Og at man i sin iver for at opfylde lovgivningen skubber en sådan person ud over kanten til en - måske - langvarig sygdomsperiode er umenneskeligt! - ud fra enhver målestok.

  

Prøv først at besøge JobSmart.dk, "Din guide til de bedste jobs, Jobdatabaser, Uddannelse, Kurser..." - og derefter Jobnet.dk, arbejdsformidlingens jobportal.

Forskellen er slående: På det første website findes links til 24 jobdatabaser, 22 rekrutteringsvirksomheder samt 18 CV-databaser, mens Jobnet lever i sin egen glasklokke, tilsyneladende uden nogen kontakt til hele den kommercielle jobformidlingsverden. Jeg tvivler på hvorlænge Jobnet ville eksistere, hvis det ikke var en pligt for ledige, at lægge deres CV på Jobnet og at jobs med løntilskud kun annonceres her.

Hvor ofte opdateres Jobnets database?
Det er i øvrigt interessant at bemærke, at der findes 253.673 aktive CV'er i Jobnets database. Det er cirka dobbelt så mange som antallet af ledige. Hvilken interesse personer med fast arbejde skulle have i, at have deres CV liggende på Jobnet er lidt uklart. - Det store antal CV'er skyldes formentlig snarere, at AF ikke er så flittige til at opdatere databasen - ligesom listen over stillinger med løntilskud? Det ser jo flot og effektivt ud, at have så mange brugere. Lidt ligesom medlemmer af Folkekirken: På trods af at ca. 80% af befolkningen er medlemmer, er mange kirkerne gabende tomme.

Privatisér arbejdsformidling
Jeg mener, at der her er et helt åbentlyst område for privatisering: Der er mange kompetente private aktører indenfor jobformidling, der er masser af steder, man kan lægge sit CV. Så hvad skal vi med AF-systemet?  Nedlæg AF, fjern alle offentlige tilskud til løn, opsig alle aftaler med de såkaldte private aktører, og lad ledige selv sørge for at finde beskæftigelse og uddannelse.

Læs også LO's kommentar (3. marts 2006) til Rambøl Managements undersøgelse for Arbejdsmarkedsstyrelsen om spildte offentlige midler til løntilskud.

De motiverede ledige skal nok klare sig og de ikke-motiverede kan få inspiration af Claus Hjort Frederiksens seneste udspil, nemlig at nedsætte ydelserne også for de 25-30 årige bistandsklienter. 

Besparelser på statsbudgettet
Samfundet ville spare noget i retning af 20 mia. årligt og der ville blive frigjort et stort antal personer fra det nedlagte AF, der kan overtage nogle af de stillinger, der skal besættes efterhånden som de ældre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

For en liberal regering der lægger vægt på det private initiativ, er der her en enestående mulighed for at effektivisere beskæftigelsesindsatsen og samtidig spare et betragteligt beløb på statsbudgettet.

  

E-learning er et begreb, der i de senere år er blevet meget populært som en enkel og effektiv måde at formidle undervisning på. Det er naturligvis en forudsætning for at anvende e-learning, at programmet/kurset er udviklet, så det nøje passer til den gruppe man ønsker at undervise.

Hvis man ved hjælp af Jobnets site map prøver at klikke på e-learning (nederst på siden), vil det stå lysende klart for én, at AF ikke har megen kontakt med en meget stor del af deres kunder. Det er en fortræffelig ide, at tilbyde hjælp til brugeren af AF's website i form af et e-kursus. Et sådant kursus udformet af professionelle informationsformidlere kunne udgøre et  udmærket værktøj for ledige uden megen erfaring med computere.

Principper for opbygning af e-kurser
En at metoderne til at undersøge om det udviklede program/kursus fungerer efter hensigten er at lade en større gruppe - udvalgt fra målgruppen for programmet - afprøve programmet. For bagefter at undersøge om deltagerne fik det forventede udbytte af undervisningen. Opbygning af et sådant program er derfor en kompliceret og langvarig process, hvor resultaterne af hver prøvningen indarbejdes i programmet for derefter at blive testet på en ny gruppe forsøgspersoner indtil et flertal af målgruppen høster det forventede udbytte af kurset.

Jobnets e-kursus
Jobnets e-kursus er det mest eklatante eksempel jeg endnu har set på et e-learning kursus, der indeholder samtlige fejl, der kan begås ved opbygning af et e-kursus. At disse fejl ydermere gentages gennem hele kurset gør ikke sagen bedre - og der er ikke meget der tyder på, at der er foregået nogen test af kursets egnethed for målgruppen.

Målgruppen?
Ved udvikling af undervisningsprogrammer er det helt afgørende at gøre sig klart hvem programmet skrives for. Det er meget stor forskel på at skrive undervisningsprogrammer for en gruppe højtuddannede atomfysikere og for en gruppe af langtidsledige bistandsklienter uden den store computererfaring.

Det er vel rimeligt at antage, at målgruppen for Jobnets e-kursus er nærmere den sidste end den første gruppe, en gruppe der måske ikke engang aner hvad e-learning er for noget - og som følge deraf aldrig opdager at e-kurset eksisterer. Men så er problemet selvfølgelig løst...

Lever AF mon på en helt anden planet? Man kunne næsten forledes til at tro det, når man som her kan iagttage, hvor langt AF befinder sig fra sine kunder.

E-kursets brugerflade
Er det lykkedes den ledige at nå frem til selve e-kurset, bliver han/hun mødt af et virvar af ulæselige skærmbilleder, hvoraf større eller mindre dele er skjult for brugeren. Tempoet er hæsblæsende kun af og til afbrudt af en tæller, der pisker afsted og en pil, der flakser forvirret rundt på skærmen afvekslende med røde ovaler, der dukker op på de mest uventede steder. Hvis man forventer, at målgruppen vil have noget som helst gavn af kurset tror jeg, at man tager fejl.

Firmaet AM Production A/S (Riihimækivej 6, 9200 Aalborg, Telefon: 99349800) som, så vidt jeg kan se, er ansvarlig for udviklingen af e-kurset høster ikke mange roser for deres løsning. Og de har da også klogeligt undgået, at få deres navn associeret med dette makværk på AFs website.

Klæbehjerne nødvendig
Der er ingen forbindelse til de virkelige skærmbilleder på Jobnet, så der stilles meget store krav til brugerens hukommelse, idet de viste screenshots er så små og gnidrede, at det er svært - for ikke at sige umuligt - at læse, hvad der står på Jobnets originale skærmbilleder. Sjovt nok forsvinder menu punktet 'Huskeseddel' i samme øjeblik man starter et af de fem delprogrammer, så der er ingen hjælp at hente dér. Man kunne ellers have god brug for en huskeseddel til at tage notater undervejs.

Amatørarbejde
Jobnets e-kursus er i sjælden grad amatørarbejde, som for mig at se er helt uanvendeligt som hjælp til ledige uden større computerkvalifikationer.

At AF har haft råd til at spilde penge på dette makværk viser, dels inkompetencen hos AF, dels at der er altfor ringe overordnet kontrol med AF's anvendelse af offentlige midler.

Hvem har ansvaret?
Hvem der er ansvarlig for dette projekt er det formentlig ikke muligt at fastslå. Det er jo meget sjældent, at offentlige fejltagelser har nogen som helst konsekvenser for de ansvarlige. Og skulle den/de ansvarlige person(er) endelig blive fundet er jeg sikker på, at den eneste konsekvens er en kortvarig forøget trængsel ved håndvasken hos AF.

Igen demonstreres det, at AF er fuldstændig uden jordforbindelse med bemærkelsesværdig ringe forståelse og viden om et meget stort flertal af deres kunder. Som antydet i flere af mine essays, bør vi vel - som borgere i Danmark - nærmest være glade for at personer med disse egenskaber slår deres folder i et offentligt system, der ikke er afhængigt af kundetilfredshed. Var landets private virksomheder drevet efter sådanne principper, ville vi alle være ilde stedt.

  

Advarsel! - dette essay indeholder mange tal og beregninger...

Claus Hjort Frederiksen demonstrerer i sin såkaldte "leder" for april 2006 på beskæftigelsesministerits hjemmeside sin ukritiske omgang med statistiske oplysninger (se hele teksten her). Hele to gange i lederen påstår han, at ministeriet har viden om, at der i øjeblikket i Danmark findes ikke mindre end 80.000 ledige stillinger. Lederen indeholder desværre ingen oplysninger om hvorledes dette tal er beregnet og hvilken periode, der er tale om. Dette afholder dog ikke ministeren fra at lægge tallet til grund for indholdet af lederen.

En advarsel til ministeren
Som naturvidenskabelig forsker gennem mere end 35 år kan jeg fortælle ministeren, at det er helt afgørende, at sikre sig, at de oplysninger hvorpå man baserer sine konklusioner er præcise og korrekte. Tager man for let på denne kontrol, er der stor risiko for at gå helt galt i byen. Denne risiko er særlig stor, når oplysningerne understøtter ens forudfattede meninger. At basere vigtige beslutninger på andenhåndsoplysninger, som endda stammer fra en avis, er meget betænkeligt.

Husk på at det ikke gælder om at få ret, men om at finde 'sandheden'. Der er afskrækkende eksempler i historien på personer, der fuskede med tallene for at understøtte ukorrekte hypoteser eller antagelser.

Hvor stammer oplysningerne fra?
Så vidt jeg kan se, er ministerens oplysninger offentliggjort i Jyllandsposten den 9. april 2006 og er baseret på oplysninger fra to kilder: Jobnet og Dansk Jobindex.

Dansk Jobindex, som kun registrerer antallet af nyopslåede stillinger (ikke antallet af ledige stillinger!), oplyser, at antallet af nye jobannoncer lagt på nettet i december 2005 andrager 26.000. Der opgives ikke tal for hvor mange af disse stillinger, der besættes i opgørelsesperioden. Hvormange ledige stillinger, der faktisk er til rådighed ved månedens udgang kan ikke udledes af oplysningerne hos Dansk Jobindex.

Jeg kan anbefale Dansk Jobindex, at opgøre antallet af ledige stillinger per dag i lighed med Jobnet (se nedenfor) fremfor kun at fokusere på nye stillinger over en længere periode. I en dynamisk økonomi som den danske vil der formentlig være et meget stort antal jobskift i løbet af en måned, som ikke har relation til den generelle beskæftigelsessituation.

Jobnet på den anden side opgiver dagligt det faktiske antal ledige stillinger i databasen. Dette antal svinger omkring 20.000. (18.000 den 17. april 2006).

I hvor høj grad den samme stilling registreres af begge institutioner er ikke klart. Det er derfor vanskeligt at forstå, hvordan oplysninger fra disse to kilder (samt andre, ikke oplyste kilder?) kan kombineres og som resultat give 80.000 ubesatte stillinger som ministeren angiver i sin 'leder'..

Hvordan man pynter på statistiske oplysninger
At der i et kvartal er oprettet for eksempel 100.000 jobs betyder jo ikke, at samtlige 100.000 jobs er ledige i hele kvartalet. Der besættes formentlig også stillinger i løbet af et kvartal. Dels ved at ledige ansættes, dels ved at allerede beskæftigede skifter job til stillinger med bedre løn/arbejdsbetingelser.

Den vigtige parameter, der mangler i regnestykket, er hvor lang tid, der går fra en gennemsnits stilling er opslået, til den er besat med en egnet kandidat.

Er denne periode for eksempel 1 dag, vil der ved kvartalets slutning kun være ganske få ledige stillinger tilbage. Er perioden derimod 5 år (hvis samtlige kandidater først skal have en længerevarende uddannelse) er de 100.000 ledige stillinger sikkert nærmere sandheden.

Basisniveauet for opslag af nye stillinger
Hvis man forestiller sig et samfund, hvor antallet af stillinger og antallet af personer nøgagtig svarede til hinanden. Det vil sige, at der til et hvert job fandtes en person med de nødvendige kvalifikationer. I et sådant samfund ville der stadig opslås nye stillinger som følge af at personer dør, flytter, skændes med chefen, kan få bedre løn et andet sted, bliver syge af stress, opkvalificerer sig til en højere stilling, bliver gamle og taber kvalifikationer...

Med andre ord: I et dynamisk samfund vil der af 'naturlige' årsager foregå en stadig bevægelse af medarbejdere blandt samfundets totale mængde af stillinger. Der går en vis (ukendt?) tid fra det tidspunkt hvor en stilling bliver ledig til det tidspunkt, hvor stillingen bliver besat igen. Denne bevægelse af arbejdsstyrken vil afspejles i et vist (ukendt?) basisniveau for nye stillingsopslag/ledige stillinger per dag. Ingen af ministerens to kilder tager hensyn til dette niveau.

Hvordan man forøger antallet af ledige stillinger
Man kan faktisk få antallet af ledige stillinger endnu større, hvis man multiplicerer (ganger) antallet af ledige stillinger på jobnet i dag (ca. 20.000) med antallet af dage i et kvartal (90) når man frem til at der i dette kvart opslås 1.800.000 stillinger. Det er vel omkring halvdelen af samtlige stillinger i Danmark!

Lader man beregningsperioden omfatte et halvt år, lander man på hele 3.6 millioner ledige stillinger!! Det er formentlig nær samtlige jobs i landet. Og med kun 180.000 ledige, svarer det til at der omkring 20 jobs per ledig. På den baggrund kan man med god samvittighed lægge alle ledige på hjul og stejle og derefter bortvise dem fra landet.

Det princip jeg her har anvendt kaldes "reductio ad absurdum" - det vil sige en logisk argumentation hvor man viser, at en antagelse fører til et absurd resultat og som følge deraf må være ukorrekt.

Tryllekunstneren
Jeg har bemærket i flere af mine tidligere indlæg, at jeg anser det for useriøst og i højeste grad betænkeligt, at anvende den slags overfladiske talmanipulationer for at fremme sine politiske mål. Med sin yderst sparsomme uddannelse, kan man formentlig ikke forvente andet af ministeren (se afsnit 6). Men at ingen af de utallige personer, der har interviewet Claus Hjort Frederiksen eller har diskuteret beskæftigelsesproblemer med ham, har anfægtet disse regnestykker, er ejendommeligt. Men disse personer har måske ikke nogen lommeregner?

Og hans hjælpere
At hans embedsmænd ønsker at medvirke ved den slags operationer nærmer sig prostitution. Vore folkevalgte politikere ønsker naturligvis at sikre deres genvalg og anvender desværre ofte mindre fine metoder. Men at fastansatte, højt uddannede embedsmænd medvirker ved Claus Hjort Frederiksens trylleshow er beskæmmende og umoralsk.

Hvor er beviset?
Hvis beskæftigelsesministeren - og hans embedsmænd - er i stand til fremlægge en liste med de 80.000 ubesatte stillinger, som han påstår findes i dag i Danmark, vil han straks modtage min uforbeholdne undskyldning - samt 12 flasker god rødvin.

Og hvis han videre er i stand til at arrangere denne liste efter stillingsbetegnelse/krav, så man kan få et indtryk af hvilke kvalifikationer der efterspørges, er der endnu en kasse rødvin til ham.

Kan han endelig vise, at de ca. 180.000 personer, der i dag er ledige, besidder de nødvendige kvalifikationer, der sætter dem i stand til at bestride samtlige 80.000 ledige stillinger, kan han hente en tredie kasse rødvin.

Mit gæt er, at han ikke har lyst til at forsøge på at underbygge sine påstande med præcise opgørelser - sandsynligvis fordi sådanne opgørelser ikke findes i virkeligheden.

Flere regnestykker
Med omkring 180.000 arbejdsparate personer, som man ønsker at mistænkeliggøre, er 80.000 ubesatte stillinger selvfølgelig er dejlig stort tal, mens de ca. 18.000 stillinger, der findes på jobnet den 17. april 2006 ikke syner af meget til 180.000 personer.

Det giver kun et job til ca. 10% af de ledige og efterlader 160.000 ledige uden job, ledige som bare går og "putter" sig, som ministeren påstår. Må jeg spørge: "Hvad skal de ellers gøre".

Jeg er efterhånden klar over, at præcise analyser ikke er ministerens stærke side - og slet ikke hvis resultatet ikke stemmer overnes med de politiske mål han ønsker at opnå.

Hans mistænkliggørelse af en stor gruppe af landets borgere, hvoraf mange er dybt ulykkelige over deres situation, er inhuman og uværdig for partiet Venstre, især når mistænkeliggørelsen som her, er begrundet i løse, udokumenterede påstande om beskæftigelsessituationen i Danmark.

Skulle ministeren have et ledigt øjeblik mellem de komplicerede regnestykker og analyser, kan jeg anbefale ham at læse min molbohistore om beskæftigelsesindsatsen her på egnen.

  

For yde et konstruktivt bidrag til analysen af beskæftigelsessituation i landet følger her nogle forslag til analysemetoder, der vil kunne give et mere præcist billede at det øjeblikkelige forhold mellem antallet af ledige stillinger og antallet af ledige personer. Forslagene omfatter både numeriske og kvalitative parametre.

1. Kvalifikationer og krav
Der bør udarbejdes præcise opgørelser over kvalifikationskrav for ledige stillinger samt af samtlige lediges kvalifikationer. Den antagelse, at enhver ledig i princippet kan besætte enhver stilling er ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold.

2. Opgørelse af ledige stillinger
Den eneste pålidelige metode til at opgøre antallet af ledige stillinger er at beregne tallet per dag. Opgørelser, der omfatter nye stillingsopslag over en periode, tager ikke højde for at stillinger bliver besat i perioden.

3. Antal ansøgninger per annonce
Et godt mål for forholdet mellem ledige stillinger og lediges jobsøgningsaktivitet vil være at opgøre antallet af ansøgninger per stillingsopslag. Dette ville fjerne bidraget stammende fra arbejdsgivers fravalg af specielle grupper af ansøgere (alder, etnisk baggrund, køn, afstand fra popæl, vægt, tobaksforbrug, etc.)

4. Annonceringsperiode
En anden relevant parameter er den tid, der går fra en stilling opslås til stillingen er besat med en passende ansøger. Denne opgørelse kræver at jobdatabaser holdes opdaterede således, at annoncer fjernes når stillingen et besat. Dette er i øjeblikket ikke tilfældet på Jobnet. Se ovenfor

5. Basisledighed
Det er nødvendigt at fastslå/estimere omfanget af basisledigheden, det vil sige den temporære ledighed, der følger af den normale dynamik i samfundet og som skyldes at personer skifter job af 'naturlige' årsager (sygdom, bedre løn, headhunting, ægtefælles forflyttelse, uoverensstemmelser med chef, ønske om forandring i al almindelighed, tab af kvalifikationer, m.m.).

Kommentarer
Den vigtigste opgørelse er en sammenligning af lediges kvalifikationer og de kvalifikationer, der kræves i de annoncerede stillinger. Det er jo ikke hensigtsmæssigt at henvise en langtidsledig bistandsklient fra matchgruppe 1 til en stilling som overlæge på et hospital - med mindre der kan findes en person i matchgruppen, der er læge med den nødvendige efteruddannelse.

Meget relevant er også en opgørelse af ledige stillinger per dag som det sker på Jobnet. Dette er det eneste pålidelige mål for mængden af ledige stillinger.

Antallet af ansøgninger per stillingsopslag er vigtig og relevant fordi dette tal meget præcist måler lediges jobsøgningsaktivitet renset for arbejdsgiveres personlige preferencer.

Bestemmelse af annonceringsperioden er mindre vigtig, men praktisk fordi den gør fortolkningen af eksisterende opgørelser lidt mindre usikker.

Sidst, men absolut ikke mindre væsentlig, er bestemmelsen af basisledigheden i landet. Dette tal udgør den baggrund hvorpå den øjeblikkelige beskæftigelsessituation skal vurderes. Selv med samtlige stillinger i landet besat med perfekt kvalificerede personer vil en vis ledighed meget hurtigt opstå af grunde som er nævnt under punkt 5 ovenfor.

  

Beskæftigelsesministeren undrer sig over, at mange ledige uden særlig uddannelse ikke står på spring for at søge opslåede stillinger med eller uden løntilskud. Om dette skyldes ministerens manglende regnekundskaber, hans mangel på praktisk erfaring udenfor de ministerielle cirkler, eller hans manglende kendskab til den menneskelige natur ved jeg ikke.

Måske kan de følgende oplysninger hjælpe på misterens forståelse af baggrunden for den manglende begejstring ledige på dagpenge viser ved udsigten til at blive henvist til et job med løntilskud.

Økonomiske omkostninger ved ansættelse med løntilskud
For mange ledige dækker dagpengeydelsen netop de daglige leveomkostninger:  Udgifter til husleje, opvarmning, kost, beklædning, anskaffelse af PC og internetadgang, telefon, TV licens m.v. sluger for de fleste alle dagpengene.

Henvises en ledig til et lavtlønnet ordinært job for slet ikke at tale om et job med løntilskud, der ikke ligger i gåafstand fra bopælen, medfører den daglige transport betragtelige ekstraudgifter. For børnefamilier skal hertil lægges udgifter til børnepasning, som heller ikke er uvæsentlig.

Samlet betyder disse udgifter betinget af ansættelsen en væsentlig nedgang i familiens rådighedsbeløb - samt at den ansatte vil være væk fra hjemmet i op til 11 timer per dag (7.5 timer på arbejde plus 3.5 timers transport).

For ethvert tænkende menneske er dette en meget dårlig forretning: Op til 11 timer besat med arbejde og transport ledsaget af en betragtelig nedgang i rådighedsbeløb (dagpenge -transportudgifter -udgifter til børnepasning). Så vidt jeg er orienteret, er transportfradraget endda lavere for personer på dagpenge end for personer i ordinære stillinger, et forhold, der ikke gør sagen bedre.

Tror ministeren ikke at ledige kan regne?
Ministeren må jo anse ledige for fuldstændig ubegavede, hvis han undrer sig over den manglende lyst til at finde den slags arbejde. Enhver med en lommeregner, kan på få sekunder beregne størrelsen af det negative udbytte af en ansættelse i et løntilskudsjob - eller i en af de mange lavtlønnede kommunale pedelstillinger.

Måske skulle ministeren forsøge sig med lidt efteruddannelse indenfor emner som medarbejdermotivering, sund fornuft, empati, husholdningsøkonomi mv. Hans forestillingsverden bærer meget tydeligt præg af, at han ikke har nævneværdige kvalifikationer indenfor disse fagområder.

Og hvad kunne man så gøre ved det?
Ja, man kunne starte med at sikre, at enhver overgang fra passiv forsørgelse til aktiv deltagelse i samfundets drift ledsages af en markant stigning af personens rådighedsbeløb. Dette kunne for eksempel gøres ved at sikre, at det udbetalte beløb efter skat for personen vokser med mindst 25% ved overgang fra forsørgelse til ansættelse i et ordinært job eller i en løntilskudsstilling.

Med et sådant tiltag ville ledige formentlig strømme ud på arbejdsmarkedet og på kort tid lukke de beskæftigelsesmæssige huller i private og offentlige virksomheder. Uden et lønincitament vil man med stor sandsynlighed fortsat se ledige på alle måder forsøge på at undslå sig ansættelser, der dramatisk reducerer deres rådighedsbeløb.

- hvilket vel er opmuntrende, idet det viser, at ledige ikke helt har mistet deres sunde sans - samt, at ledige er langt bedre end ministeren til at håndtere en lommeregner.

Kære Claus Hjort Frederiksen:
"Hvad ville du selv sige til at få tilbudt et job med en arbejds-/transporttid, der er 3 timer længere end din nuværende, til en stærkt redurceret løn og med et jobindhold, der lå milevidt fra dit nuværende?" - Nej vel, du ville nok takke nej - og i stedet forsøge at finde en god forklaring på dit afslag for at undgå en sådan 'forfremmelse'...

  

Man troede ikke sine egne ører, da den såkaldte "Velfærdspakke" viste sig at indeholde et helt nyt krav til ledige: Er man ledig, skal man hver uge melde sig under fanerne på www.jobnet.dk for at fortælle, at man stadig er ledig og at man af alle kræfter forsøger at støve et ledigt job op.

Kontrol er nu meget bedre end tillid...
Det er selvfølgelig ikke helt uventet, at beskæftigelsesministeren kan finde endnu en kontrolforanstaltning, der kan anvendes til at overbevise den ikke-ledige del af befolkningen om, at han er super-effektiv og en pryd for sin stand og sit parti.

Men hjælper det?
Det første spørgsmål, der melder sig, er naturligvis om han selv tror på, at det hjælper? Er der overhovedet nogen, som tror på, at det har nogen som helst effekt for besættelsen af ledige stillinger som overlæger, speciallæger, sygeplejersker, murere, tømrere, controlere, IT-eksperter, ingeniører, bioinformatikere, pædagoger, chaffører (med eller uden hænger), bankrådgivere, mekanikere, elektrikere, og andre lignende jobs, der kræver både uddannelse og erhvervserfaring?

De fleste personer, der stadig er ledige, har helt andre kvalifikationer. Mange kommer fra matchgruppe 3-5 og har udover ledighed en række andre problemer end ledigheden.

40 procent af danskerne er it-analfabeter
Et af disse problemer er - efter min erfaring - at mange ledige ikke har nogen større viden om computere og brug af internettet. Læs for eksempel Berlingske tidende 7. oktober 2007, hvor det anføres, at fire ud af ti danskere kan betegnes som digitale analabeter. Denne gruppe - som altså omfatter hele 40% af landets borgere - omfatter fortrinsvis lavtuddannede og ældre personer. Det vides formentlig ikke hvor mange ledige, der tilhører denne gruppe, men jeg vil tro, at tallet er temmelig stort. Med ca. 80.000 ledige og samme hyppig af it-analbetisme som landsgennemsnittet, drejer det sig om 32.000 personer, der behøver hjælp til at besøge jobnet.

For disse personer er det ikke nogen triviel sag at besøge jobnet hver uge. Det betyder, at de hver uge skal finde en ledig pc på jobcenteret eller på biblioteket. Dernæst skal de finde en hjælpsom person, der kan vejlede dem, inden de kan få klikker på den rigtige knap på deres personlige side. Et klik det forkert sted vil jo have dramatiske konsekvenser for familiens levestandard, idet det medfører et øjeblikkeligt stop for dagpenge og kontanthjælp - og det er jo ikke så godt...

Jamen han har jo ingen tøj på!
Den anden side af problemet befinder sig i arbejdsmarkedsstyrelsens IT afdeling, hvor alle mand i øjeblikket er travlt beskæftiget med en opgave, der ganske vist ikke bringer nogle af de ledige i arbejde, men dog sikrer dem selv fast arbejde med at nørkle med registrering af om hr. Jensen nu også har sat sine flueben det rigtige sted og - vigtigst - i rette tid.

Virksomhederne rundt om i landet skriger på højt kvalificerede IT folk (se for eksempel Ingeniørens tillæg 'Vision2' den 5. oktober 2007) og så sætter man Gud hjælpe mig statens IT folk til at lave rutiner, der kan afsløre om hr. Jensen har husket at klikke det rigtige sted på jobnet - i tide. Hvor dum har man lov til at være?.

Det er meget længe siden, jeg har hørt noget så åndsvagt... Har man i beskæftigelsesministeriet overhovedet ingen sans for hvordan man mest optimalt anvender arbejdskraften i landet? Hvor er analyserne af nyttevirkningen af dette tiltag? Hvorfor er der ingen der råber:" Jamen han har jo ingen tøj på"?

Ligeglad - aldrig glad...
Selv er jeg så godt som gået på efterløn og kunne sådan set være ligeglad om ledige skal klikke på en knap på jobnet hver uge eller ej. Men den, der er ligeglad er som bekendt aldrig glad, så jeg har spekuleret en del over hvad der kunne gøres for at mildne effekten af dette latterlige, overflødige og nedværdigende krav, der kun har ét formål, nemlig, at nedbryde lediges selvværd, et selvværd, som formentlig ikke har det for godt i forvejen.


CheckJobnet - en gave til ledige
Resultatet af mine spekulationer er computerprogrammet CheckJobnet. Jeg har en smule erfaring med computere og har som led i min sidste ansættelse med løntilskud skrevet et lille program, der helt af sig selv klarer det ugentlige besøg på jobnet for ledige. Programmet skriver samtidig dato, IP adresse og tidspunkt for besøget i sin logfil så den ledige selv kan kontrollere - og dokumentere - hvornår jobnet er besøgt. Og det kan jo være en god sikkerhed for den ledige, skulle der opstå problemer omkring tidspunktet for besøgene.

www.checkjobnet
Jeg har endda flikket en nødtørftig hjemmeside sammen, www.swr.dk/CHECKJOBNET/, hvor man kan hente programmet og læse en beskrivelse af, hvordan programmet installeres og opsætningen foregår. Programmet kan klare besøg for 100 ledige ad gangen og kræver kun begrænsede ressourcer af den pc, hvorpå det er installeret. Besøgsintervallet kan sættes mellem 1 time og 30 dage og det skulle vel række for de fleste. I forbindelse med hvert besøg skrives/opdateres en linie i  "Personlige oplysninger" i dit cv, så dit cv'et samtidig altid er opdateret.

Et konstruktivt forslag, der vil gøre alle glade...
Jeg forsøger altid, at være så konstruktiv. Enhver kan jo kritisere og brokke sig. Det er imidlertid ikke særlig interessant, hvis brokkeriet ikke ledsages af et løsningsforslag. Mit kommer her:

Lad jobcentrene købe og opsætte nogle ganske almindelige PC'er, hent CheckJobnet programmet på www.swr.dk/CHECKJOBNET/ (det er gratis!), ekstraher så navn, brugernavn og password fra jobcenterets database for samtlige ledige og indsæt oplysningerne i CheckJobnet. På den måde kan de lediges ugentlige besøg afvikles af jobcentrene selv - uden, at de ledige belastes. Et sidegevinst er naturligvis, at det er "a piece of cake" at kontrollere om besøgene finder sted med de rette tidsintervaller...

På den måde kan alle være glade: Ministeren for sit åndsvage forslag, IT-folkene for at slippe for at vedligeholde et inferiørt softwareprodukt, de ledige som ikke længere behøver at føle sig forfulgt og ramt på deres selvværd.

 - men det er vel for enkelt...

  

Det lader til, at det ikke er helt enkelt for IT-folkene på Jobnet at hitte ud af hvordan man kan holde rede på, om den ledige nu også har besøgt jobnet hver uge, som loven foreskriver.

IT-problemer
Kravet om en ugentlig bekræftelse af den lediges aktive jobsøgning trådte i kraft den 1. oktober 2007. På grund af IT vanskeligheder hos Jobnet med registreringen er ikrafttrædelsen imidlertid udskudt til januar-februar 2008. Med en almindelig lommeregner kan man hurtigt regne ud, at det er en betragtelig opgave at kontrollere om den ledige nu også har klikket det rette sted på det rette tidspunkt.

Antager man, at der er ca. 80.000 ledige, der er omfattet af kravet samt at den ledige for en sikkerheds skyld besøger sin side på jobnet to gange hver uge. Det beløber sig til 160.000 klik hver uge. For at afgøre om der er gået for lang tid mellem to klik skal personen, der har klikket identificeres entydigt, således at man ikke blander klik fra forskellige personer sammen. Dernæst skal brugerdata, dato, IP adresse og tidspunkt for hvert klik registreres - og sammenlignes med det foregående klik.

Påmindelser bør sendes anbefalet
Er perioden længere end en uge, skal der rettes henvendelse til A-Kassen og til den ledige. Da det her drejer sig om den lediges økonomiske grundlag, er man formentlig nødt til at sende meddelelsen anbefalet, så man er sikker på, at den glemsomme ledige virkelig har modtaget beskeden. Her er e-mail ikke noget alternativ, dels fordi det er umuligt, at sikre sig, at modtageren faktisk modtager meddelelsen, dels fordi mange ledige blandt de 80.000 slet ikke er i besiddelse af en pc med en e-mail adresse. Det er altså Post Danmark, der får fornøjelsen - og indtægten (kr. 58 + kr. 4.75) - af at håndtere disse meddelelser.

Det er uklart hvor lang tid, man beregner fra det tidspunkt det opdages, at den ledige har glemt at klikke på den rigtige knap på sin Jobnet-side til vedkommende modtager besked om forglemmelsen. Der bringes ikke post ud søndage hvilket, der bør tages hensyn til inden man iværksætter sanktioner.

Vejledning af brugere
Man kan læse på Arbejdsmarkedsmarkedsstyrelsens hjemmeside den 24. januar 2008, at ca. 120.000 personer (87% af alle tilmeldte) er indfaset - som man benævner det, når der er sendt meddelelse med brugernavn og adgangskode til en person. Man kan hurtigt med sin lommeregner beregne, at der, når alle er tilmeldt, vil være ca. 140.000 personer, der er omfattet af kravet om et ugentligt besøg.

Der vil naturligvis være begyndervanskeligheder, når man implementerer en større ændring af et hvilket som helst it-system. Men man må nok være forberedt på, at behovet for vejligning af ledige også fremover vil være stort.

Behov for 300 nye medarbejdere i jobcentrene
Af de 140.000 personer, der er omfattet af kravet om et ugentligt besøg vil mindst 56.000 være, hvad der er betegnet som it-analfabeter (se essay 17). Hvis man regner i runde tal og antager, at behovet for hjælp til at bekræfte den aktive jobsøgning vil være ca. 10 min. per it-analfabet hver uge samt, at lediges behov for hjælp fordeler sig jævnt over en arbejdsuge - så er det samlede behov for hjælp ca. 10.000 timer. Der er - så vidt jeg har kunnet finde ud af - ca. 100 jobcentre i landet, hvilket betyder, at der skal afsættes omkring ca. 3 fuldtidsmedarbejdere (10.000 timer / 37 timer ugentlig arbejdstid / 100 jobcentre) til at vejlede ledige med det ugentlige besøg. På landsplan skal der i gennemsnit altså ansættes omkring 300 personer til denne vejledning.

Vejledningskaos hos jobnet-support
At det ikke er sket ses på Arbejdsmarkedsmarkedsstyrelsens hjemmeside den 24. januar 2008, hvor det oplyses at:

"Det store pres på Jobnet-supporten har imidlertid medført, at mange ikke har kunnet få den support, de kunne forvente. Brugerne er mødt med lang telefonkø, hvis man overhovedet er kommet igennem. Det har samtidig hobet sig mange e-mailhenvendelser op, som Jobnet-supporten har haft svært ved at nå at svare på. Samtidig har der været periodiske problemer på Jobnet, med lange svartider."

Også it-understøttelsen ser det ud til, at der er problemer med:

"Jobnet er pt nede, og dermed også administrationsportalen. Vi hører dog om enkelte, der kan arbejde i administrationsportalen, men det går meget langsomt. Løsning: Vi afventer tilbagemelding fra it-leverandøren om fejlrettelse." (info.jobnet.dk den 28. januar 2008)

"Det har vist sig, at opdateringen af Kontaktmodulet ikke har virket de seneste dage. Man kan derfor ikke aflæse periodiske forhold, som er oprettet eller ajourført i indeværende uge, ligesom afmeldte figurerer på søgelisterne." (info.jobnet.dk den 28 januar 2008)

Jeg spekulerer om de ansvarlige - ligesom de ledige - får deres lønudbetaling standset, når de ikke opfylder de krav, der stilles til dem? - det gør de nok ikke...

Og hvor mange ledige, der forgæves henvender sig hos jobcentrene for at få hjælp, melder historien ikke noget om. Hvis man har glemt, at ansætte de tre nye medarbejdere i jobcenteret, har de nuværende ansatte måske travlt med alle mulige andre ting.

Hvorfor er det ingen, der protesterer?
Jeg har nævnt det adskillige andre steder i disse essays, men gentager det for en sikkerheds skyld her: Den eneste grund til at hele dette cirkus kan gennemføres, er at deltagerne er svage ledige, som ikke evner, at gøre offentligheden opmærksom på hvad der foregår. Der spildes store offentlige midler og arbejdskraft uden, at det undersøges, om det har nogen som helst virkning udover, at gøre tilværelsen endnu værre for de medborgere i Danmark, der i forvejen ikke har det for let.

Dokument til belysning af myndighedernes håndtering af beskæftigelsessituationen.
S.W. Rasmussen 27. januar 2008, www.swr.dk