Windows XP Pro

Selvom man anvender Windows XP operativsystemet, er der desværre nogle få brugere, der ikke kan få programmet til at fungere som det skal.

Programmet har nu kørt i flere uger helt uden problemer på de to XP Pro maskiner med Internet Explorer 7.0, som jeg selv anvender til udvikling og test.

Derfor er den mest sandsynlige forklaring, at opsætning af  deres pc'er på en eller anden måde forhindrer, at CheckJobnet fungerer korrekt.

Inden du skriver til mig efter hjælp, vil jeg bede dig om at undersøge de punkter, der er anført på  listen nedenfor, så jeg kan få en fornemmelse af problemets årsag.

Checkliste for fejlbeskrivelse:

  1. Hvilken browser anvender du ? - Internet Explorer 7.0 ?
  2. Har du en firewall på din pc ? - Zonealarm ?, Windows ?
  3. Har du inkluderet http://www. jobnet.dk og http://www.swr.dk/CHECKJOBNET/ på listen over websteder du har tillid til (Trusted sites, figuren til venstre) ?
  4. Hvis ikke, kan du gøre det ved at åbne Internet Explorer og klikke Funktioner -> Internetindstillinger -> Sikkerhed -> Websteder du har tillid til (Trusted sites). Når formen vises (Øverste billede til venstre)  klikker du på knappen Websteder (Sites) og tilføjer URL's for de to websites (nederste billede til venstre).

    Som du ser på figuren øverst til venstre, er sikkerhedsniveauet sat til Medium. Der er mange flere indstillinger under Custom level... De er for absolut viderekommende.
  5. Hvad sker der, når du på Checkjobnet klikker: Bekræft -> Test Bekræft Funktion ? - Vises nogle jobnet-vinduer ? - hvis ja, hvilke ? så mange detaljer som muligt, please...

    Går programmet i stå ? - hvis ja, hvilket vindue vises inden/når det er stoppet ? så mange detaljer som muligt, please...
  6. Hvis du klikker: Søg Job -> Indstillinger findes på Opsætning formen en linie der starter: "Der er i øjeblikket xxx hotjobs tilbage på listen". Hvad er antallet (xxx) på din pc ? - 0 ?
  7. Hvad sker der hvis du klikker: Søg Job -> Test Jobsøgning Funktion ? - Ingenting ? 
  8. Hvad sker der hvis du klikker: Søg Job -> Hent Ny HotJob ? - Ingenting ?
  9. Læg også mærke til, hvilken tekst, der vises på linien i bunden af CheckJobnets brugerflade.

Bemærkninger:
Når du har gennemgået punkterne på listen, og programmet stadig ikke virker, så send mig en mail med resultaterne af de forskellige test.

Jeg kan naturligvis ikke love, at jeg kan finde fejlen, men vil gøre mit bedste for at hjælpe dig med at få CheckJobnet til at fungere så hurtigt som muligt.

Du kan sende din mail til: swr@seqtools.dk